Udviklingsprocesser

Strategisk ledelse og praksis

Målet er gennem en række udviklingsprocesser at styrke den platform for beslutningsgrundlag hvor ud fra den ansvarlige ledelse træffer sine strategiske beslutninger.

Gennem kompetenceudviklende drøftelser med den ansvarlige ledelse, præsenterer konsulenten en række vidensfelter, oplæg og perspektiver, som har til formål at skabe fokus på og styrke de ledelsesmæssige beslutninger. Afsættet tages i den problematik, eller de problemstillinger, som ledelsen ønsker at få flere nuancer på.

Konsulenten har til opgave, med afsæt i den organisatoriske virkelighed, at bidrage effektivt til ledelsens kompetenceudvikling og strategiske beslutninger.

Konsulenten inddrager i samarbejdet med lederen nyeste ledelsesteorier og evidens-baserede målinger, som kan kvalificere ledelsens eller lederens beslutningsgrundlag.